|
Flere
indendørs lege
|
Skoleg
|
Alle deltagerne som
sidder i ring, tager deres sko af og lægger dem i en stor bunke.
En
deltager skal herefter fordele dem med et par foran hver. Dem der får
de rigtige sko, tager deres. De andre bliver igen fordelt o.s.v.
til alle har fået deres sko.
Den deltager som skal fordele kan evt. stå
uden for en dør, mens skoene bliver taget af.
|
|
Stjæle
sko
|
Deltagerne deles i to eller
flere hold, hvert hold tager sine sko af og lægger dem i en bunke. På
et signal gælder det for holdet om at stjæle sko fra de(n) anden
gruppe. Alle deltagerne skal gå krabbegang (det vil sige, kravle på hænder
og fødder med maven op ad. Start fra siddende stilling. Kravl over til
modstanderne og læg en af deres sko op på maven, og kravl tilbage
igen), man må kun stjæle en sko ad gangen.
Hvilket hold har flest sko efter eks. 3 min.?
Afhængig af alder kan man tillade mere eller mindre voldelig adfærd…
|
|
Tegn
og gæt stafet
|
| Deltagerne deles i nogle
hold, disse aftaler en rækkefølge, hvorefter deltagerne en ad gangen
henter en opgave ved dommerbordet (en dommer for hvert hold, som også
holder øje med om de snyder). Tilbage til holdet med opgaven. Denne
opgave tegnes og når holdet har gættet den hentes en ny. Hvem når
flest?
I stedet for at holdene skal tegne
opgaverne på papir, kan man også bruge en skoletavle. Så kan begge
hold se med og grine lidt af det.
|
|
Gæt og
Grimasser |
|
Du deler deltagerne op i to hold.
Du har i forvejen lavet opgaverne på
sedler, som eks.:
Pjerrot står på ski...
Prins Henrik laver pandekager...
Kim Larsen spiller skak...
Brøndby spiller bordfodbold mod FCK....
eller OB.....
Marry læser højt for Felix
Se og Hør brænder fingrene på
bryllupsnatten...
o.s.v.
Find selv på flere.
Det kunne være emner som handler om dine
venner, din fest, forening o.lign....
Så skal en fra de ene hold op til dig og
trække en seddel, og så udfører det som står på sedlen (Drama /
teater) for sit eget hold, han må ikke sige noget, eller skrive, kun
bevægelser.
Hvis de så gætter får de et point.
Der efter er det det andet holds tur.
Dem som gætter flest af de opgaver du
har på sedler, har vundet.
|
|
Kyssekort-staffet
|
Alle står side om side i to
lange rækker (man kan da også sidde). Et papkort (evt. et spillekort)
sendes rundt ved at man suger det ind til munden / læberne, afleverer
til den næste, som suger kortet til sig, og lader det gå videre. To rækker
med hver sit kort, dyster mod hinanden. Hvis kortet falder, risikerer
man et kys! UHA.
En anden udgave hvor der bruges en tændstik i stedet, tændstikken kan
efterhånden gøres kortere for hver omgang.
|
|
Morder
|
Deltagerne sidder i
rundkreds, alle får en tændstik (lidt skjult så man ikke ser den
knækkede tændstik), den med den knækkede tændstik er
morder. Under legen skal morderen blinke til de andre, en ad gangen, så
er de døde. Hvis én (som ikke er ramt af et blink) ser det, kan han råbe,
anklage. Der skal også være en som kan vidne (en anden som også har set
det, råber vidne), hvis de er enige om hvem morderen er, er morderen røbet og legen
kan starte forfra, med en ny morder.
Den kan udvides ved at udskifte morderen
med et helt andet tema. Kun din fantasi sætter grænser.
|
|
Par-ballon
|
| De står 2 og 2 sammen ved
hver sin stol (to om en stol), ved et signal skal en ballon pustes op og
lægges i skødet på den ene mens den anden sætter sig på ballonen
for at baldre ballonen. Det par som først smadrer ballonen, har vundet.
|
|
Hyde Park
Corner
|
|
To deltagere sidder overfor
hinanden og har øjenkontakt. De andre i gruppen er publikum.
Bed publikummet om at nævne
et tilfældigt emne (jo mere latterligt og skørt det er, desto sjovere
bliver øvelsen /legen) og sig til den ene af spillerne at han er FOR
emnet, og den anden han er IMOD emnet.
Forklar øvelsen på følgende
måde:
"Meningen med denne leg er at forsvarer det synspunkt (emnet), I er
blevet anvist, ved at bruge alle de argumenter, I kan komme i tanke om.
Og undgå at svare på jeres modstanders monolog (emne), dette gør
deltagerne ved at snakke i munden på hinanden.
Prøv hele tiden at se hinanden i øjnene.
Når jeg gør tegn, begynder I at snakke i munden på hinanden og
publikummet er dommere".
Lyt opmærksomt til deres
samtale og hvis en af dem tøver med at svare på modstanderen
monolog/spørgsmål eller holder op med at snakke - så råb op at han har
tabt!
Legen fortsætter med at (A) taberen bliver afløst af den, der har
opdaget hans fejl eller (B) et andet par med samme eller nyt emne.
BEMÆRK: Det kan hjælpe de
usikre hvis de selv får lov til at vælge emne og om de skal være FOR
eller IMOD.
FORSLAG TIL EMNER:
Vingummi, aftaler, bananskræller, affaldskurve, aviser, mælk, skyer,
pornografi (for de større), elastikker, makeup, kapsler, cigaretter.
|
|
Kædehistorie
|
Det er en leg hvor i kan være
fra to til rigtig mange!
Det er simpelthen en historie som alle giver deres bidrag til. Så får
vi alle læst historie.
Man begynder helt almindeligt, "Der var engang"… eller måske
med "Det var en mørk og stormfuld nat"…
Næste deltager leverer så den næste bid af historien (selv forfattet)
og sådan kører historien rundt i ring til man ikke gider eller kan
mere!
Små børn kan have svært ved at forstå systemet, de skal nok have et
udvidet stikord. Man kan også tage en af deres yndlingsbøger som
udgangspunkt, med den risiko at du bare får historien genfortalt, men
det gør ikke noget.
Større børn kan have meget fornøjelse af at fuldende ufuldstændige sætninger
som f.eks.: "En mørk og stormfuld nat kørte en grøn bil
med…"
Bare gå til den. Hvem siger at stor litteratur ikke kan skrives af et
udvalg?
|
|
Sænke
slagskibe - kimsleg
|
|
Minimum
4 deltagere, deles i hold, gerne flere end 2
Materialer:
Karton / avis og en tusch pr. hold
Hvert
hold tegner et skema med 7x7 felter. På den ene led angives felterne
fra A - G. På den anden 1 - 7.
Hvert
hold vælger nu et holdnavn, som også skrives på kartonet. Holdene
finder nu 10 ting, og placerer hver af dem på et felt. Holdene får nu
3 - 5 minutter, til at se på de andre holds skemaer.
Herefter
går holdene tilbage til deres eget skema og legen begynder.
Holdene
skiftes nu til skyde 3 gange på hvem de ønsker. Når man har tur, nævner
man bare holdet man vil skyde på, feltets navn og hvilken genstand.
Hvis man rammer rigtigt og gætter / husker genstanden, så får man
genstanden.
Efter
en aftalt tid slutter legen, og det hold som har erobret flest
genstande, har vundet.
|
|
Panteleg
|
|
Familieleg
eller med mange venner.
Man starter
en spørgeleg, de som ikke kan svare på spørgsmålet, skal afleverer
noget pant (eks. et eller andet man har i lommen). Pantet bliver lagt i
en høj hat eller en ugennemsigtig pose. Når alle har givet pant, vælger
man en panteopråber og en pantedommer.
Pantedommeren
får bind for øjnene, og panteopråberen tager panterne op - et ad
gangen - og siger:
"Hvad
skal denne gøre som ejer denne pant?"
Dommeren skal
så finde på noget sjovt, som ejeren (som jo også kunne være ham
selv!) skal gøre.
En pantedom
kunne være:
Stå op på
en stol og synge lille Peter edderkop, eller stå på et ben og tælle
baglæns fra 30 eller gå som en søløve, skubbe en usynlig giraf ind i
en Folkevogn o.s.v.
Panterne er
som regel noget man havde på sig eller i tasken. Det kunne være et
lille spejl, armbåndsur, kan eller en nøgle o.s.v. Det gælder om at
give noget som ingen andre har! Så der ikke bliver misforståelser ved
panteopråbet (man kunne komme til at udføre en dom, og så bagefter
opdage at det var en andens kam eller lign.)
|
|
Spil
med pebernødder
|
|
Hver deltager
får et stykke papir. Tegn 6 felter efterfulgt af hinanden, som på en
ludoplade, (hvert felt skal være ca. 2 x 3 cm.) skriv tal fra 1 -
6 på.
Kast en
terning efter tur, får man en 6'er må man tage en pebernød fra skålen
og lægge den i første felt (man skiftet til at slå). Pebernødden
flyttes lige så mange felter frem, som terningen viser.
For at blive
færdig skal man slå så mange øjne, at det lige passer, at pebernødden
kommer et trin udenfor det sjette (sidste) felt.
Slår man for
mange øjne må man flytte tilbage, så mange felter som øjnene viser.
Når pebernødden
er ude, må den spises, og ved din næste tur slår du efter en ny pebernød!
Til i ikke gider mere, eller ikke kan spise flere..
|
|
Fup
eller fakta
|
| Denne leg for mindre grupper
egner sig bedst til større børn og voksne.
En af deltagerne tager en (stor) ordbog
og finder et ord, der ligner et vrøvleord.
Han eller hun skriver ordet og den
rigtige forklaring, på et stykke papir.
Derefter fortælles ordet – men ikke
forklaringen – til hele gruppen. Alle deltagere også den der fandt
ordet, skal nu digte en plausibel forklaring på det underlige ord.
Når alle er færdige, læser en af
deltagerne alle forklaringerne højt og deltagerne stemmer om den
forklaring de syntes lyder rigtigst (den der fandt ordet har selvfølgelig
ikke stemmeret).
Rigtigt svar giver point. Og man skal
selvfølgelig indrette det sådan at alle får chancen for at finde et
ord.
Det skal være en stor ordbog, f.eks. en
Nudansk Ordbog eller Fremmedordbogen.
Det
kan måske være svært for nogle at komme i gang? Så her er nogle ord
til at starte på:
Politolog
= videnskabsmand med statskundskab som speciale.
Salvere
= bringe i sikkerhed.
Studehandel
= aftale tværs over politiske grænser.
Emolument
= bi-indtægt.
Aviatik
= flyvekunst.
Agelus
= katolsk bøn ved bedeslagene.
Pyæmi
= farlig blodforgiftning med materiansamlinger rundt i legemet.
Kautsjuk
= elastisk stof fremstillet
af forskellige planter, f.eks. gummiplanten, og anvendt til bildæk,
gummistøvler…
|
Sidst opdateret d.
29-09-08
|