|
Så
går turen syd på...
Vi
ville til Østrig, men vi gider ikke drøne ned gennem Europa uden at
stoppe op og se noget på vejen, så vi ville stå af bussen på flere
stoppesteder og se os omkring. Det er jo en af de mange fordele ved at
Campere, være sin egen herre.
Vi
kørte hjemmefra mandag d. 6/8 ved en ti tiden, sejlede over fra Gedser,
og efter et par gode pausestop nåede vi Berlin inden aftensmad.
Berlin
Vi
havde besluttet hjemmefra at vi ville bruge et par dage i Berlin, så
dette første stræk havde vi planlagt med ShellGeostar (www.geostar.dk),
vi fik et kort med kørselsbeskrivelse lige til campingpladsen Kladow (G6
i DCU campingbogen). Campingpladsen havde de fornødenheder der skulle
til, varmt vand og der var rent. Men det var en gammel slidt plads. Det
bedste ved den plads var placeringen, rimeligt tæt på bymidten (vi så
en anden campingplads i nærheden, men dyrkede den ikke). Den første
aften ville vi bare slappe af og tæske nogle kort, midt på natten vågnede
vi ved nogle unges temmelig høj musik, men så hørte vi hvad en mandlig
Tysk røst kan udrette, der blev meget stille.
Det
blev morgen og vi vågnede ved stille regn på campingvognens tag, men
efter et dejligt varmt 50 mønt-bad og lidt frisk morgenbrød fra kiosken,
typisk sejt Tysk brød, men det var friskt.
Vi
kørte til Berlin med cyklerne bag på bilen, solen havde overtaget og det
var et skønt vejr. Der var knapt 20 km. Til centrum, hvor vi parkerede
ved en betalings P-plads ved Zoo. (Hvis I kører tidligt til byen er der
masser af P-pladser på ”Strasse des 17. Juni”, langs med ”Tiergarten”,
hvis I kører ind fra motorvej 10 (Vest om byen) mod centrum ad vej nr. 5
lige efter den store rundkørsel).
Vi
cyklede rundt, så når man at se meget mere af byen. Det var en stor
oplevelse at se Berlin, dejligt at se en storby som ikke er befængt med højhuse,
men hvor var der meget arbejde på både gamle og nye bygninger, selv da
vi ikke kunne finde ”Brandenburger Tor”, så var det fordi den var
pakket fuldstændig ind i presenninger, den var ved at blive renoveret. Vi
fik da set mange andre turist ting, som eks. ”Check point Charley” på
”Friedrichstrasse”. Vi fandt ud af at man absolut ikke kan se Berlin på
to dage. Vi kommer tilbage.
Vi
fik en skrivelse på campingpladsen, om at vi skulle passe på vores ting,
lade være med at tage bilen ind til byen, så hellere tage det
offentlige. Hvem skulle stjæle vores Toyota Carina, når byen var fyldt
med store nye Tyske biler? Berlin kunne godt virke lidt beskidt (som andre
storbyer), men til gengæld havde den en stor charme!
Mod Dresden
Næste
morgen kørte vi videre med vores hotelværelse på ryggen. Det regnede,
en ringe trøst kunne være at så blev det ikke så varmt i bilen.
Vi
kørte mod Dresden, uanset hvordan man drejer det, så ender man altid på
Berliner ring 10 motorvejen, som nok er verdens største rundkørsel.
Endelig
kom vi ud på motorvejen mod Dresden. Motorvejen var blevet en del bedre
siden vi var her sidst for 6 år siden, men der var stadig meget
vejarbejde og noget som minder om toppede brosten.
Da
vi kom til Dresden kunne vi ikke komme uden om byen men skulle igennem
centrum, i myldretiden. Så det blev til den hårdeste dag endnu.
Vi
kørte videre ind i Tjekkiet ad kærlighedsvejen, med de mange let påklædte
piger…
Vi
er nu i landet hvor priserne i butikkerne er en fjerdedel af hvad priserne
er i Danmark. Og så er landet kendt for deres gode øl.
Tjekkiet,
Karlovy Vary, Camping Sadov
Lidt
uden for Kurbyen Karlov Vary, eller KarlsBad (på Tysk) som byen hed i
gammel tid. Fandt vi Sadov Camping.
Vi
drønede op ad den 35 graders stejle indkørsel, men helt oppe holdt en
bil, så vi måtte standse på bakken. Så var det vores tur til at køre
ind, men på sådan en stigning med grusunderlag og en forhjulstrukket
bil, så er det ikke så nemt. Med mange tilskuer ville vi jo ikke tabe
ansigt, så der blev flyttet noget grus. Så vi anbefaler andre at vente
nede til der er fri bane! (Der er chance for at de laver en anden indkørsel).
Pladsen
havde lige fået nye toiletter, de var rigtig flotte, beplantningen og læ
på pladsen var meget beskeden, men det gør ikke noget, til gengæld er
afstanden til Karlovy Vary i cykel og gå afstand. (I kan også køre i
bil, der er P-kælder i byen lige ved centrum).
Dagtur til Karlovy Vary
Næste
morgen sadlede vi vores cykler og kørte de 6 km. til Kurbyen. Det gik ned
ad bakke det meste af vejen, UHA, så kommer man til at tænke på
hjemturen.
Vi
kørte direkte til den gamle bydel hvor de mange kurhoteller ligger, det
er nok den flotteste og mest vedligeholdte bydel i landet. Husene var
smukke, med figurer, gesvejsninger og malet i flotte farver. Hele byen
ligger i en dal omgivet af grønne bjerge.
Gennem
hele bydelen går en lavvandet kanal med gader på begge sider, den ene
gade er ren gågade, man kommer også gennem en lille park hvor man ikke må
trække cykel ej heller medtage hund, OK, men der var mange andre ting,
som rygning var også forbudt i parken. Det er ikke kurby for ingen ting!
Mellem
caféer og souvenirbutikker mødte vi flere små drikkefontæner med varmt
vand, det er kurvandskilderne. Der er i alt 12 kilder i byen, med
vandtemperaturer mellem 30 til 72 grader. Den varmeste er et stort
springvand som er indkapslet i en glasbygning. Vi så mange turister som
farede fra den ene kilde til den anden og drak med deres lidt specielle
drikkekopper.
Egentlig
siges der at der er en 13. kilde i byen, det er en fabrik som laver
landets nationalbitter ”Becherovka”.
En
anden ting man også bare skal smage i denne by, er deres sprøde
pandekage, to tynde lag med vanillesukker imellem. De minder om en
mellemting af pandekager og oblater fra kirken. De bliver solgt varme på
gaden, og de smager godt.
Camping i Prag
Vi
lå ikke på den lade side, så næste morgen trak vi pløkkerne op og kørte
videre mod Prag, Tjekkiet’s hovedstad. Ca. 128 km. Vi savnede det vi i
Danmark kalder en rasteplads, det var der ikke meget af her, men en
hyggelig tur.
Vi
kom ind mod byen fra vest og vi skulle til en campingplads nord for byen,
så vi hoppede på motorvejen, det var fredag kl. 14.00, UHA det var lige
i myldretiden, så med 20 km. I timen nåede vi alligevel campingpladsen
TrioCamp.
Find
Tjekkiske campingpladser på nettet, med dansk tekst: www.camp.cz
TrioCamp
er en meget rar plads med flotte toiletter og et lille spisested.
Det
er en meget Dansk venlig plads, efter at campingchefen har tjekket bilens
nationalitet, får man udleveret en Dansk vejledning om pladsen m.m.
Vi
spiste på pladsens spisested, hvor vi også nød en af verdens bedste øl.
Det er ikke uden grund at byen Plzen (Pilsen) har lagt navn til verdens
bedste øl ”Pilsner Urquell”. Efter maden er det godt med en af deres
berømte mørke øl/dark beer (hvis man altså er til godt øl).
Vi
kom i snak med et andet Dansk par, som havde fremlejet deres hus, taget
orlov og futtet rundt med deres campingvogn på 3. år, og så ville de
tage et år mere i Europa. Om sommeren kørte de mere nord på, mens de
holdt jul og nytår i Sydspanien.
Bytur i Prag
For at
gøre en lang historie kort, vil vi beskrive de ting vi anbefaler I skal
se første gang I er i byen.
Vi
ville tidligt ind til byen lørdag. Man kan tage bussen, så er man fri
for at tænke på P-pladser. Vi tog bilen ind, der er mange P-huse og
tidligt på dagen er det rimeligt nemt.
Prag
er en gammel flot by, men det med de billige priser gælder ikke i Prag
centrum.
Prag
er en spændende by hvor man kan få mange dage til at gå, ja det skal være
på gå ben, til de lange stræk kan busser anbefales, og deres Metro er
en oplevelse værd. I parken i den gamle bydel Mala Strana, syd for
slottet / Prag borg er der en lille bjergbane op til deres mini Eiffeltårn,
og så skal man se slottet / Prag borg hvor præsidenten bor, og inden I går
ind ad porten, så prøv at gå hen til kanten for at kigge ud over byen,
og nu står I så lige oven på en restaurant som bor inde i bjergsiden
med god udsigt, ved kiosken er der en lille spindeltrappe ned. Jeg skulle
hilse at sige at der er 72 trin ned til toilettet.
Så
går turen videre gennem Borgporten til Domkirken og de gamle små huse
bag kirken. Nu skal Karlsbroen betrædes, i dag er der kun adgang for fodgængere,
broen er nok byens største souvenirbod, hold på pengene, der er mange
fristelser.
Derfra
følger man bare strømmen gennem gamle gader til man når Rådhuset hvor
man bare skal se det 500 år gamle astronomiske ur. Hver hele time når
uret slår er det som at se en teaterforestilling, det skal bare ses!
Gå
videre til Vaclavské námésti som er en stor forretnings og cafe gade.
Det
var turistturen, men der er meget mere at se på, tag eks. Metroen fra
Muzeum til Vltavská, herfra går I mod øst til I når Markedshalerne,
det er Prag’s største marked. Her skal der pruttes med priserne! Eller
besøg nok Europas største og bedste værtshus ”U.Flekü” i
Kremencova ulice 11, der er plads til omkring 1000 mennesker i små stuer
og gårdhaver.
Ceské Budejovice
Efter
morgen mad kørte vi videre mod byen Budejovice, jeg skal måske lige nævne
at det er en oplevelse at smage frisk morgenbrød gennem hele Europa, og
oplevelsen i Tjekkiet samt Tyskland er
en del sej, men det smager meget godt, det er en af de oplevelser som er værd
at tage med. Men det er noget andet end Bager-Danmark!
Budejovice
er endnu en by som bl.a. er kendt på deres øl, Budweiser Budvar, ja det
lyder som den Amerikanske øl, forskellen er bare at den Amerikanske er en
billig efterligning og den Tjekiske med efternavnet Budvar er den ægte
vare, med en bedre smag.
Der
er mange forklaringer på dette dobbeltnavn, en af dem er at en brygmester
som blev fyret rejste til USA med opskriften i baglommen. Men de har ikke
de samme råmaterialer, så derfor denne forskel på smagen!
Camping
Dlouha Louka i Budejovice
Campingpladsen
ligger under 1 km. Fra centrum.
Når
man kører ind mod byen fra nord, så følg skiltet til Østrig og byen
Ceský Krumlov, lige efter man er drejet, kommer et skilt til
campingpladsen.
Campingpladsen
er ikke nogen luksus plads, der er gamle og slidte toiletbygninger, hvor
toiletrullerne hænger ude på gangen, man skal stå tidligt op for at få
et varmt bad, men der er rent. Pladsen har meget læ, man kan ligge på åben
plæne, eller båse til campingvogne med vand på hver plads.
Pladsen
har en god restaurant, med god mad, og prisen, ja den kan grillen
derhjemme ikke hamle op med!
Der
ligger en nabo campingplads, men den ligger meget i skygge.
Der
er gang og cykelstier lige ind til byen.
Byen
har landets største torv som er 100 x 100 meter med mange skønne
restauranter, mange forretninger og et stormagasin.
Hygge
og afslapning er at sidde på det store torv i aftensolen, ved en cafe med
et glas af byens drik, den sorte (Pivo/ dark beer) kan anbefales.
Husk
at promillegrænsen i Tjekkiet, for bilkørsel, er på nul! Så gå eller
cykel på de hyggelige stier frem og tilbage til byen. Det skal måske
lige nævnes at vi er så meget sydpå at det bliver tidligt mørkt. Det
starter kl. 20.30 og i løbet af 15 minutter er det helt mørkt, som at
slukke for lyset.
Dagtur til Ceský Krumlov
Ikke langt fra
Budejovice ligger den utrolige flotte og spændende by Krumlov. Byen
ligger ca. 20 km. vest for Budejovice. En lille by (som skal ses)
med mange små gyder, og en flod som snor sig gennem byen. Der er et par dæmninger
i floden hvor mange kanosejlere konkurrerer med sig selv og andre om at
sejle ned ad slusen uden at vælte, der er mange som vælter til stor
morskab for publikum.
Camping nær Ceský
Krumlov
Der ligger en
campingplads mellem Budejovice og Krumlov, den ligger kønt med udsigt
over en stor sø. Den ser fin ud, men der er for langt til byen, derfor
valgte vi pladsen i Budejovice.
her fra
gik turen videre til Østrig.....
Den
historie kommer en anden gang!
Kig
på Campingsiden efter flere tips.....
|