|
Camping på den traditionelle måde
|
Derfor,
camping i bil med telt eller campingvogn
|
Vi har ligget på
tyndt liggeunderlag i et lille telt i mange år.
Senere har vi kørt med campingvogn i ca. 10 år, og nu
igen gået tilbage til telt (med et tykkere liggeunderlag).
Det
er en fantastisk lækker ting at have sit eget luksus hotel- værelse
med på slæb! En campingvogn er en lækker luksusting, men den skal bruges
mere end 3 uger om året, ellers er det for stor en investering.
Vi har nu købt et telt (www.Outwell.dk Minnesota 4 personer), ståhøjde,
to sovekabiner og lige så hurtigt at slå op som de små kuppeltelte.
Holder man ferie der hvor vejret er godt (det er bare at køre efter
solen), så er det helt fint!
Vi tager også indimellem på tur i kano, vandre eller på
cykel, med det lille telt. Læs mere om det på siden "Aktiv ferie".
Der
er mange skønne steder, og mange skønne og mindre skønne camping-
pladser rundt i Europa.
Vi
vil på siden her, give vores vurdering af områder / feriesteder og
pladser vi har været på.
Vi har altid cyklerne
hængt bag på bilen. Ofte finder vi en plads tæt på byer, så vi kan
cykle, gå, eller tage det offentlige til byen. Vi kan også finde på at
slå lejr i den frie natur, langt fra alting.
Vi anbefaler at du bruger Politikkens håndbøger "Turen går
til…" samt besøger turistbureauet i det område du kommer til.
Venligst Poul og Jette.
|

|
|

|
|
|
Et smut til Berlin.
Mange plejer at køre uden om
Berlin, når man skal syd på. "Berliner-ringen",
motorvejen uden om Berlin er uhyggelig lang, så vi prøvede at køre
igennem byen, det vil sige at vi tog, to overnatninger på en
campingplads (Berlin-Kladow) tæt på byen.
Vi brugte en dag i Berlin for at se alt det turister skal se (læs evt.
Politikkens "turen går til Berlin). Det var en stor oplevelse!
Vi parkerede på en betalings P-plads,
tog vores cykler (som hang bagpå bilen) og cyklede centrum rundt. Det
er en god måde at se meget, på kort tid, og så kan en cykel parkeres
alle steder i byen!
Camping Berlin-Kladow,
...Krampnitzer Weg (se DCU campingbog).
Det var en udmærket plads, den havde det der skulle til men
heller ikke mere! Der var en sø i nærheden med en dejlig sandstrand.
Indkøb kunne man gøre i den lokale by Kladow, eks. i Aldi. Der er ca.
15 km. til Berlin centrum
Harzen
Vi mellemlandede i Harzen på vej
hjem fra syd. Der er mange campingpladser af forskellig standard. Vi prøvede
den som står i DCU's bog som Goslar, men alligevel lå den 13 km. Fra
Goslar by. En gammel hyggelig by, som i øvrigt kæmper med byen
Wernigerode om at være den største turistmagnet i Harzen.
Campingpladsen er ikke nogen luksusplads, den ligger i skygge af skoven,
lige ned til en af de store kunstige søer, så der kan bades. Det er et
godt udgangspunkt hvis man er til vandreture i skoven, der er mange afmærkede
ruter og så er der kun 15 min. gang til den flotte turistby Hahnenklee.
Herfra kan man køre rundt og se de flotte steder som Bloksbjerg, kajak
rafting ved Oker, samt de før omtalte byer. Det er et flot naturområde.
Og godt for vandrere.
www.campingplatz-kreuzeck.de
Se også:
www.goslarinfo.de
/
www.tyskland-info.dk
KZ-Dachau
og Rothenburg
Husk
nu at Tyskland er ikke bare et stort land man smutter igennem sydpå!
Man
kan lige så godt se de kønne steder i Tyskland, når man nu alligevel
kører forbi.
Rothenburg
...som ligger lige ved "romantikkens landevej", nordøst for München.
Er en lille by (den gamle del), med en stor bymur hele vejen rundt, så
man parkerer udenfor. Bymuren har en svalegang hele vejen rundt, gå en
tur på den og se de gamle huse fra en anden vinkel. Byen har en butik
som holder jul hele året rundt. Udefra ligner det bare en meget lille
butik, men man bliver overrasket over hvor mægtig stor den er indenfor,
der er oceaner af julepynt, det er flot, og dyrt, men det er hele
oplevelsen værd!
Camp
Dachau i München
Kommer
i forbi München skal i lige kigge på Kz-lejren Dachau (nord for München,
se efter små gule skilte med "Camp Dachau"), det er meget
interessant at se hvordan fangerne under anden verdenskrig har boet, det
er måske ikke det rette ord, for det er faktisk lidt uhyggeligt når
man ser de mange billeder og de rigtige sovebarakker og ovne hvor mange
jøder blev brændt. Jeg tror at det er sundt for alle at se med egne øjne,
at det faktisk er sket som der står i bøgerne.
Links.:
www.goslarinfo.de
/
www.tyskland-info.dk
Fra henholdsvis Harzen og øvrige Tyskland
|

Berlin er en oplevelse

Camping for hele familien

Prøv også:
www.ungcamping.dk
Hjælp andre campister
Hvis du gider, når du er
på ferie, skrive om de steder du har været.
Hvilke campingpladser er
gode, eller dårlige?
Hvilke områder / steder vil du anbefale andre campister at se?
Skriv til os, så kommer
dine rejsebeskrivelser ind på vores sider!
|
|
Tjekkiet
har flere plusser.
|
|
Karlovy Vary

En kur-kilde i Karlovy Vary

Smag en kæmpe oblat med vanilie-smag
Prag
Cafe i Prag
Karlstejn

Kør i hestevogn op til slottet

Set fra slottet og ned gennem bygaden
Tag et digital kamera
med på ferie.
Få tips til køb og brugen af kamera og foto programmer.
http://www.fotoviden.dk/
|
Landet med verdens bedste
øl, og med priser til 1/4-del
af de Danske. Har også mange spændende
og flotte steder. Kurbyer, små-bjerge, flot og spændende natur, samt
flotte gamle byer. Se også i Politikkens "Turen går til Prag og
Tjekkiet…" eller "Turen går til Tjekkiet &
Slovakiet".
Karlovy Vary, kurby (Tidl.
Karlsbad).
Den nyere bydel (fra USSR's tid) er som så mange
andre steder i landet, grå og kedelig. Men den gamle bydel, kurbyen, er
til gengæld meget flot.
En gåtur i den flotte kurby og smage/se på de varme kilder er en stor
oplevelse. Smag også de sprøde pandekager (kæmpe oblater med
vanillesmag) som bliver solgt på gaden.
Der er en P-kælder lige ved den gamle bydel,
eller cykel de 6 km. Fra campingpladsen (Sasanka i Sadow).
Camping Sasanka i Sadow, (ved Karlovy Vary).
En plads 6 km. fra byen, der er ikke meget læ, men der er nye
flotte toiletbygninger. En god plads til byture.
Prag by
Prag er hovedstaden, og skal bare ses. Brug "Turen går
til Prag og Tjekiet…"
Brug P-huse de er billige og så undgår man ærgerlige P-bøder. Eller
brug det offentlige, det er nemt og meget billigt. Metroen er meget
effektiv!
Billetterne er meget billige (købes i Metro og kiosker). Prøv en rundtur
gennem hele byen i sporvogn nr. 22
Triocamp Campingplads ved Prag
Vi plejer at bruge Triocamp, som ligger nord for Prag (find den i
DCU Camping-bogen). Hvis du kører ad motorvej E55 / 8, afkørsel Zdiby,
fortsæt mod Prag ad vej 608. Den er lille og hyggelig, og den har pæne toiletter
(pæneste campingplads i byen har vi hørt fra andre) samt en lille
hyggelig spisebiks.
Ture til Prag fra denne plads anbefales det at tage bussen nær pladsen,
og skift til Metro. Køb billetter på pladsen, køb en 24 timers billet
for 70, K^c som er kr. 17.50 i DK. (En timebillet koster i DK-kr 3 kr.)
Karlstejn
En lille hyggelig by, syd/vest fra Prag, ad motorvej E50 mod Pizen,
afkørsel 14. Med masser af butikker med deres populære Tjekkiske Krystal
glas, og det er billigt. Byen / forretningsgaden ligger opad en 2,5 km.
bjergvej, op til et slot. Tag en hestevogn op (billigt, under kr. 40.00
DK) og gå ned ad forretningsgaden.
Ceske Budejovice
Det er byen hvor den ægte Budweiser øl kommer fra (den amerikanske
BUD er en billig og tynd efterligning).
Byen er hyggelig, og efter endt bytur er det skønt at sidde på det
store torv (100 x 100 meter) og nyde et måltid mad eller / og et glas
af deres mange ølmærker. Derfor er det godt at campingpladsen ligger i
gå afstand (for husk at promillegrænsen ligger på 0 i Tjekkiet).
Camping Dluhá louka i Budejovice
Der ligger ikke så mange andre campingpladser end denne og naboens
teltplads.
Den er en typisk kommunal plads, gamle toiletbygninger med
toiletpapiret hængende ude i gangen, gammelt og slidt men der er ellers
rent nok. Det bedste, den ligger i gå afstand fra byens torv, det er et
stort plus, og så har den også et lille godt spisested.
Smut på en dag-tur til byen Ceské Krumlov.
Ceské Krumlov
Er en utroligt flot og spændende lille by (som også skal
ses) med mange små gyder, og en flod som snor sig gennem byen. Der er
et par dæmninger i floden hvor mange kanosejlere konkurrerer med sig
selv og andre om at sejle ned ad slusen uden at vælte, der er mange som
vælter til stor morskab for publikum.
Camping
nær Krumlov
Der
ligger en campingplads mellem Budejovice og Krumlov, den ligger kønt
med udsigt over en stor sø. Den ser fin ud, men der er for langt til
byen, derfor valgte vi pladsen i Budejovice.
En
perle i den østlige del af Tjekkiet.
Her et godt tip, leveret af fam. Andersson.
Vi fandt en lille perle i det østlige Tjekkiet ved byen Jicin der ligger
5 km fra det dejlige og spændene område Prakovske skaly
sandstensklippeformationer. Campingpladsen vi vil fortælle om hedder
camping Eden. Campingpladsen ligger ved en sø man kan bade i. den er
startet med hjælp fra en dansk familie for ca. 5 år siden. ud over at
der er hvad der skal være på en camp er det en utrolig rar stemning de
har der og så er der meget billigt. Der er rent og pænt, gode
toilet/bad, lille butik, restaurant, div lege/bold/minigolf pladser,
hytteudlejning og lette køkkenvask faciliteter og ikke mindst må man
tænde bål alle vegne.
Pladsen ligger ved siden af 2 andre
pladser med 500 m i mellem, men denne er den mest rolige.
Vejen dertil: Fra nord, ad vejen fra
Librec - Turnov til Jicin drej fra ved byen jinolice og fortsæt ud af
byen, og let op ad bakke.
Fra Sobotka drejes fra mod byen Prakov, gennem Prakov, forbi indkørsel
til Skaly, og hold til højre når i er ude af skoven igen, camp Eden er
den første plads man kommer til.
Området Chesky rai er på 125 Km2 og kan
nok tage pusten fra selv den mest trænede vandre. Skov, klipper, huler,
gamle borge er bare lidt af det der kan ses i området. Der findes rigtig
gode kort til området.
Jicin og Turnov er hyggelige byer at handle i.
Pris pr. nat i 2003 er ca. 60 Dkr for
camplet, bil, lille telt, 2 børn, 3 voksne og en hund.
Links.:
Find flere campingpladser (på Dansk) på:
www.camp.cz
Guidede ture fra Prag...
Privat hjemmeside med masser af turforslag
og billeder:
http://www.jakulff.com/ |
Østrig er et flot land. Vi har kørt
meget rundt, men vi vil i første omgang nøjes med at beskrive to
campingpladser som på hver sin måde har en fantastisk placering.
Har man ikke været der før, skal man køre op over Grossglockner som
er Østrigs højeste pasovergang, og en af de mest imponerende bjergveje
i Europa. Kør helt op til udsigtspunktet, og tag ikke campingvognen med
op.
Camping i Dõbriach ved Millstãtter See
Der er mange campingpladser ved denne sø, som er dejlig at bade i
og har mange aktiviteter i og ved søen. En hyggelig by, også for unge
da der er flere dansesteder, tæt ved Spittal, og tæt ved grænsen til
både Italien og Slovenien. Der arrangeres dag-busture til Venedig /
Venezia.
Vi lå på "Burgstaller", som har egen badepark ned til søen
og swimmingpool. Flot plads med det der skal til.
Camping "Westendorf", i Tirol.
Denne plads er også meget pæn, men vigtigst er, at den ligger lige
op til byen Westendorf, som er en rigtig hyggelig by, samt lige ved
foden af et dejligt bjerg. Det kan anbefales at køre med svævebanen op
og vandre ned (2,5 time), eller gå rundt oppe på toppen, hvor der er
flere steder hvor man kan få stillet sin sult og tørst. Det er også
meget flot og underholdende at se de mange paraglidere (faldskærme) som
springer ud fra toppen og svæver stille ned. Man kan også sidde på
pladsen og se de mange paraglidere. Der ligger et stort friluftsbad tæt
på campingpladsen. |
En pause i fjeldet

Campingpladsen i Westendorf, man kan
svagt se paragliderne i baggrunden
|
Dolomitterne / Syd Tirol
Når vi er på vej til de Italienske strande kører vi lige imellem de
store bjerge, og forbi byen Bolzano / Bozen som er hovedstaden i Syd
Tyrol, på kanten af Dolomitterne.
Naturen på disse kanter er ubeskrivelig flot, og udfordrer din
nysgerrighed til at vandre rundt i bjergene på de rigtig mange afmærkede
vandreruter.
Bozen har tre svævebaner som kan føre dig fra byen og op til tre
forskellige bjerge / retninger. Her fra over 2000 meters højde kan i med
mad og drikkevare i en lille rygsæk nyde og udforske nogle af de mange
vandreruter i de flotte alper, har i energi nok, kan i kommer helt op til
de rå bjergtinder...Hvis i vil
blive i nærheden af Bozen, er der en lille campingplads, syd for Bozen, Camping
Steiner:
http://www.campingsteiner.com/site/dk/
de snakker Dansk, men det er en tætpakket by-plads. Der er mulighed for
at cyklen ad stier langs med floden, 7 km. til byen Bozen.
Flere pladser her, hvis i vil længere ud / op i naturen
http://www.campingsuedtirol.com/
Gardasøen
Camping ved Gardasøen, kunne være ved de bedste sandstrandbreder, ja det
kan man også finde ved søen, ved Lazise. Sidst vi var der i højsæsonen
og mange pladser var optaget, prøvede vi
Camping Spiaggia Doro, 500 m.
fra Lazise centrum, en meget stor plads og som havde masser af pladser,
fordi der var ryk ind og ud hele tiden.
Pladsen havde både svømmepøl og sandstrand.
Lazise
500 m. fra pladsen finder man den gamle hyggelige romantiske by bag de
høje bymure, den var proppet med spisesteder og turrist-butikker,
alligevel havde den typisk Italiensk charme over sig, som et lille
hjørne af Venedig, med en hyggelig
havnefront mod Gardasøen. Rundt om
Gardasøen
I må ikke gå glip af den store oplevelse at se Gardasøen hele vejen
rundt, ca. 150 km. og 80 tunneller. En smuk tur!
Men kører I ud af campingpladsen om formiddagen, så bemærk lige om der
er lange kødannelser højre rundt (syd-om)? Vi kan bedst lide at køre
højre rundt, men det er samtidig vejen til de mange andre turist
attraktioner som eks. "Gardaland" (sommerland), Filmstudie museet "Carnaworld",
og "Catullos grotte" på halvøen Sirmione, som ligger i sydlige ende af
søen. Det stræk kan risikerer at gå i hundelufte-tempo.
Efter Sirmione er der som reglen masser af luft mellem bilerne. Det
meste af den vestlige side går gennem tunneller på bjergsiden. I den
nordlige ende er det forbudt at bruge motorbåde, og det er man slet ikke
i tvivl om når man ser ud over søen, for her er masser af mindre
sejlbåde og vindsurfere, samt surfer-hoteller, med masser af unge
mennesker.
Resten af turen går gennem mange hyggelige byer, gør stop efter behov.
Eller tag svævebanen fra byen "Malcesine", op til de lidt køligere
højder. Billeder fra Italien, en
tur fra Firenze, Pisa, Rom, Napoli, Pompei, Capri:
Pouls_foto/Italien_oktober_2006
Links:
Italiens turistbureau, på Dansk
Endnu en Dansk side,
www.turitalia.dk
Gardasøen, Campingpladser og hoteller m.m.
Camping Spiaggia Doro, 500 m.
fra Lazise centrum
Info Gardasøen, på engelsk
www.camping.it
: Campingpladser i Italien / www.italiavacanze.it
: Om ferie i Italien |

Bymuren omkring Lazise
 |
 |
Sverige er ikke et sted man tager
hen for at få varme som i Italien eller pæne alper som i Østrig, men
til gengæld har Sverige en meget spændende rå natur med elve,
vandfald, store skove, elge, bjørne og masser af fisk.
Sverige har allemandsretten så du kan overnatte næsten hvor du vil, i
naturen (men husk at allemandsretten også har regler! Fås i
turistbureauet). Du kan vandre, overnatte i skovenes mange sheltere,
sejle i kano og fiske. For naturelskere er det et paradis!
Tag på weekendtur, efterårsferie eller sommerferie, det er lige meget,
alle årstider er flotte og spændende i Sveriges rå natur.
Sõderåsen
Eks. har vi vandret på Sõderåsen (Naturpark) i efterårsferien.
Start med den nemme og kønne tur fra Skãralid / Kopparhatten, med rygsæk
indeholdende mad og drikke kan turen gå længere ind i skoven.
Hvis man er til overnatning i naturen, er der mange Sheltere (gratis
overnatnings-hytter) i skoven.
Gõteborg og Skãrgården
Gõteborg er en spændende by at opleve (også i efterårsferien).
Der mange og gode cykelstier, så tag bare cyklen med, så får man set
meget mere. Eller tag en sporvogn rundt i byen. Gå ikke glip af at se
"Saluhallen" som er en markedshal som dem syd-på, Gõteborg
havn med deres Maritime museum, eller sidde på "Avenym" ved
en fortovscafé.
Tag også på en dagtur til Marstrand og skãrgården, hvis i ikke har
set skãrgård før er dette en stor oplevelse!
Lisebergs Camping, Olsbersgatan 1, i Gõteborg
Til byture i Gõteborg er denne plads den bedste. Den har åbent året
rundt, de sanitære forhold er i super topklasse, butikken er lukket
uden for højsæsonen, men der er et supermarked 200 m. fra pladsen, og
lige ved supermarkedet kører sporvognen som kører til centrum. I kan
også cykle til centrum på 15 minutter.
Lige bag campingpladsen ligger et meget
stort natur reservat / naturpark med store søer, meget bakket terræn
med mange vandre og cykelstier.
Links.:
Se også:
www.camping.se
www.campingguiden.se
|
| Det er helt fint at campe i
Danmark, der kan være mange årsager til at blive hjemme i Danmark,
en af dem er at det er jo tosset at tage syd-på når der er 30 grader
og høj sol i Danmark. Eller hvis man holder en kort ferie.
Oplevelser
Vi syntes at der
er masser af flot natur og spændende oplevelser. Masser af strand,
sommerland (Djurs, Bon-Bon o.s.v.), men der er også mange gamle
hyggelige byer (Skagen, Ribe, Helsingør...). I Herning skal vi altid se
Den Japanske Have, skovene omkring Silkeborg, det Sydfynske, Syd og
Nordsjælland, sidst og ikke mindst Bornholm er en hyggelig ø med
masser af oplevelser.
Skagen
Vi
har været udsat for at det havde regnet i hele Europa, men på Skagen
var det tørvejr. Det er en god idé at bestille plads eller som vi,
ringede til pladserne mens vi er på vej der til.
Grenen
Camping havde lige en plads, som de holdt til vi kom. Den plads ligger
lige nord for byen. Gå afstand til byen og gå / cykelafstand til
grenen, og lige ned til stranden. Gode toiletforhold, mere har man ikke
brug for når den er placeret så godt!
Silkeborg /
Himmelbjerget
Hvis du lige som
os er til flot natur og gå / cykelture, så vil vi anbefale
campingpladsen Skyttehusets Camping ved Virklund, lige ned til Gudenåen.
Der er masser af skønne vandre og cykelruter i skovene, som er alt
andet end flade. Området levet op til sit navn "Højlandet".
Er man træt af at gå kan man tage Hjuldamperen fra campingpladsen til
Silkeborg eller til Himmelbjerget. Der er meget skygge på pladsen, men
man kan få meget tid til at gå med at se på de mange aktiviteter på
åen. http://www.skyttehusetscamping.dk/
Odense og
Midtfyn
DCU-Camping
Odense, er en plads med fine toiletter (DCU standard), og en lille svømmepøl,
men denne plads er mest god på grund af dens placering. Efter en tur
rundt på øen, er det skønt at man kan cykle fra pladsen langs med
Odense å, ad hyggelige stier, forbi ZOO, lige ind til centrum.
Besøg: www.egeskov.dk
Sydfyn og
Tåsinge
På Tåsinge ligger der en fantastisk skøn oase af en campingplads, med
udsigt over Svendborgssund, over til Svendborg.
Pladsen heder Vindebyøre Camping www.vindebyoere.dk
der er mange læsteder, pladser med udsigt over sundet eller over en
lille sø med masser af ænder, ænderne kommer med deres ællinger
rundt på pladsen for at høre om du har noget brød til overs.
Der er pæne toilet og baderum, TV-stue, Net-Café, butik og restaurant
Øret med rimelige priser. Rutebåd fra pladsen.
Udflugter er der rig mulighed for i området:
I cykel eller gå-afstand kan man nyde den hyggelige ø Tåsinge, i
nærheden ligger Valdemars slot, Svendborg by...
Eller tag en tur med Den hyggelige veteranfærge "Helge" som
sejler i sommerhalvåret mellem Svendborg Havn, Christiansminde, Vindebyøre,
Grasten (Thurø) og Valdemars Slot (Tåsinge).
Besøg de Sydfynske Alper.
Lige nord for Faaborg ligger Svanninge bakker. Det er et utroligt smukt
naturområde. Tag cykler og madpakker med (kan også klares på gå-ben).
Helsingør
Camping Grønnehave
Dette
er en lille hyggelig plads, som ligger i kanten af byen (gå-afstand til
centrum), lige mellem lystbådehavnen og Hotel Marielyst, lige ned til
stranden.
Byen
er en gammel hyggelig by, og så er der Kronborg, eller en tur til
Sverige, og i øvrigt ikke langt fra Dyrehaven og Bakken.
Marielyst strand og camping
Skulle Du få lyst til at bade i en af Danmarks bedste strande, og feste
i byen med masser af tilbud, underholdning, levende musik om aftenen?
Så kan Marielyst på Falster anbefales. Der er vildt gang i den i
højsæsonen og weekenderne. Der er gode og billige spisesteder, prøv
f.eks. "Larsens plads". Tager Du hele familien med, kan det anbefales at
tage Buffet, hvor I kan vælge selv at grille kødet....
Marielyst Camping
Der ligger flere campingpladser i byen, den store Marielyst Ny Camping
ligger lidt uden for byen, mens Marielyst Camping som er den ældste og
måske mindste, ligger lige midt i centrum, lige ved siden af Hotel
Nørrevang.
Pladsen har pæne toiletter, ny information og hver plads har tre sider
hæk, det giver god læ, men er måske lidt ensomt. Der ligger mange
fast liggere.
Bornholm
Først og fremmest er Bornholm rigtig godt egnet til cykel og teltcamping
med de mange gode cykelstier. Det kan du læse mere om på siden "Aktiv
Ferie". Men for os med de slidte ben, som hellere vil have campingvognen
med, er det også en rigtig god ferie-Ø!
Hvis det er Danmarks flotteste badestrand du søger, skal du finde en
plads på SydBornholm. Snogebæk eller Dueodde kan anbefales.
Nordbornholm
Men er det, det lidt vildere, med den typiske rå natur og de mange gode
vandrestier og udflugt til Hammerhus, Hammerknuden med Opalsøen, samt
den hyggelige fiskerby lige ved campingvognens dør? Så vil jeg anbefale
"Sandvig Familiecamping". Der er badestrand, men ikke som den på SydBornholm, der er Bølge-bad (svømmehal), fest og musik i byen.
Hammershus ruiner SKAL også ses efter solnedgang med en naturvejleder
som guide, det er en stor oplevelse, og få hele historien om Hammershus
fortalt.
Find et turist-bureau, de har bl.a. en avis med kalender, som beskriver
hvad der sker rundt omkring på øen, bl.a. de guidede ture.
Udflugter på Bornholm
Der er masser af udflugtsmuligheder på hele Bornholm, og så er der ikke
ret langt til nogen af dem. Hvis i ikke vil køre i bil eller på cykel,
så har Bornholm et godt bus-netværk, og de tager cykler med, hvis man
cykler ud og bliver for træt til at køre hjem.
Vandreture i Danmarks tredje største skov Almindingen, Paradisbakkerne,
Gudhjem, Brændegårdshaven, rundkirkerne, røgede sild og
fiskefrikadeller. Ja Bornholm er fyldt til renden med gode oplevelser!
Læs om cykelture på siden: "Aktiv Ferie", eller på
Bornholms Turistinfo
|

Prøv hestevogns ferie på Fyn
www.hestevognsferie.dk
Camping for hele familien



Camping
på Tåsinge
www.vindebyoere.dk

Marielyst Camping

|
| Hvis du kan fortælle om
nogle gode Campingpladser og steder som er værd at opleve? Må du meget
gerne skrive til webmaster. |
|
Tjek
også:
www.camping.info/ Søg efter
campingpladser i hele Europa. søg på faciliteter eller områder / byer /
Geo-søgning.
www.camping-nettet.dk
Dansk Camping Union, campingpladser, rabat på færger...
www.campingferie.dk
STOR side med alt
om camping
www.ungcamping.dk
er en ny campingportal målrettet mod unge.
www.backtonature.dk
Nystartet side med idéer til natur og primitive pladser
www.netcamping.dk
søg på campingpladser, bropriser, tips m.m.
www.campingstuff.dk/
Flot og stor privat side om camping
www.hanses-campingsider.dk
Privat side med rigtig mange tips
Alle campingpladser i Danmark....
PLadser i Danmark med beskrivelser af pladserne,
http://www.campingland.dk/
Dansk side med
søg efter by / Campingplads, http://www.camping.dk/
Dansk turist og camping side,
http://www.turistnyt.dk/
Campingpladser i Europa
Pladser i Europa, siden er på dansk,
http://www.eurocampings.net/da
Find en plads i Europa, med et skema:
http://www.findacamping.com
Ruteplanlægger i Europa
Ruteplan i DK og Europa
www.camp.cz
Find campingpladser (på Dansk) på:
www.goslarinfo.de
/
www.tyskland-info.dk
Fra henholdsvis Harzen og øvrige Tyskland
www.camping.se
Camping pladser i Sverige
www.camping.it
: Campingpladser i Italien / www.italiavacanze.it
: Om ferie i Italien
Inspiration til ture i Spanien: www.spanskferie.dk
Køb campingudstyr direkte hos HKS-Camping...
|
Sidst opdateret d.
05-11-09
|